Jeg har, som nævnt i et tidligere indlæg, brugt lidt af sommeren på frivilligt arbejde. Kostumerne som jeg har syet er nu afleveret og jeg glæder mig til at se dem i aktion i et stort optog igennem Næstved 15. -16. sep 2017.

Op til det store optog afholder Maskefestivalen diverse workshops – både for dem der ønsker at arbejde med anerkendte internationale kunstnere og for dem der vil bruge en hyggelig formiddag sammen med familien i kreativitetens tegn. Hele workshop programmet, og meget mere info, kan findes på Festivalens Facebookside.

Det gamle ridehus på Grønnegade i Næstved skaber rammerne omkring de forskellige workshops. Lokalerne er indrettet og materialer, masker, kostumer, kunstnere osv står klar.

Jeg vil selv forsøge at være med så meget som muligt. En ting jeg har besluttet mig for at finde tid til er en af de tre workshops med ‘Pil og Papir’.

Det bliver en fornøjelse at blive bekendt med nye teknikker og kigge div. kunstnere over skulderen og lærer nye håndværk.