Ungerne kom hjem den ene eftermiddag og havde svært ved at falde ned efter dagens strabadser. Det er dage som dem hvor jeg har erfaret at det er smart at have en lille ‘uplanlagt’ fællesaktivitet i ærmet.
Så frem med kartoffelmel, rene glas med skruelåg, limpistol og rulleøjne.
Put ca 1 spsk kartoffel mel og 2 spsk vand i glasset. Skru låget godt fast og….
Ryyyyyysssstttttttt…. Ungerne elskede det og syntes det var SÅ sjovt.
Kartoffelmelet sætter sig på indersiden af glassene som en hvid hinde og evt rester kan fjernes med en ske. Rulleøjnene sættes fast med limpistol og placer et fyrfadslys i glasset. Husk ikke at sætte låg på når lyset er tændt.
Lygterne er lyn hurtige at lave og ungerne hyggede sig. Lygterne holder ikke forevigt men så kan glassene bare rengøres og bruges på ny.