Vi er inviteret til konfirmation. Konfirmanden er spejder helt inde i hjertet og med os har vi en pengegave til ham.
Den hæklede spejder sidder på en plade belagt med et stykke kunstgræs. Han venter tålmodigt på at flammerne på bålet ligger sig så han kan bage sit snobrød og riste sine pølser. Han er glad og tilfreds – ganske som konfirmanden. Til de nysgerrige kan jeg fortælle at spejderen er hæklet i Alba fra BC garn og en rest armygrønt strømpegarn. Snobrød og pølser er modelleret i cernit, ilden er klippet i karton og resten at materialerne er fundet i haven ( altså på nær pengene). Limpistolen er blevet brugt flittigt og spejderen har fået et grilspyd i ryggen så han bliver siddende.