Det bliver jul hvert år – det er sikkert og vist. Deadline for aflevering af designs til diverse julemagasiner falder i foråret – det er også sikkert og vist. Men at julestemningen skulle ramme mig en solskinsdag i septemper – den havde jeg ikke set komme.

Jeg kender/kendte ikke Frk.Borg men har  spurgt om hun ville hjælpe mig med styling af nogle af mine kommende juledesigns. Jeg følger hendes IG profil og har luret at hun bor mega lækkert og har et øje for detaljen.

Hun sprang ud i det med åbne arme og en solrig september formiddag skabte vi i fællesskab et helt magisk juleunivers i hendes stuer.


At kattene var med hele vejen, skortstensfejeren kom midt i det hele, vaserne var fyldte med hamaperler og panelerne var ikke kommet på, betød absolut intet. Julestemningen ramte os begge, stylingen var lige i min ånd og jeg fik flere billeder end jeg turde havde håbet på.

STOR tak for hjælpen, Sarah <3 Et godt netværk er guld værd som iværkstætter.

 

Ps. Der er snart juleopskrifter i shoppen