Jeg har siden 2011 brugt den fine grafiske hotdog som mit kendetegn og logo. Jeg bliver ofte spurgt om hvad  en hotdog egentlig har med mit lille firma af gøre? Her kommer svaret så på skrift.

Jeg blev tilbage i 2011 kontaktet af en mor der skrev ‘om jeg kunne hjælpe med at hækle hendes søns livret?’. På det tidspunkt var jeg forholdsvis ny blogger men hun havde spottet min begejstring for hæklenålen. Jeg er en succer for sjove udfordringer så jeg svarede straks ‘JA’ uden overhovedet at vide hvad livretten så egentlig var. Det var på denne måde at den første (af snart enormt mange) hæklede hotdog kom til. Hotdogen har fulgt mig i min kreative rejse og det er den mange stadig husker mig for. Så derfor er hotdogen en del af mit logo.

Jeg har fået hjælp af en dygtig grafiker. Jeg kontaktede Heidi, som er kvinden bag DenKreativeSky, og hun var straks med på mine ideer og tanker og vupti havde hun tegnet en ny udgave af den grafiske hotdog – en yarndog.