Tiderne skifter, folkeskolen forandres og det gør forståelsen af begrebet håndværk også. Mange er kede af at forskellige teknikker og håndværk der går tabt og bliver glemt, men man glemmer tit at se på de mange nye tiltag og opfindelser der opstår. Tiltag og opfindelser der i lige så høj grad kan betegnes som håndværk, som det at save med en sav eller sy med en nål, hvis du spørger mig.

IMG_6733Rundt omkring i landet findes der rigtig mange udgaver af det mobil FabLab som jeg har været besøgt. Fablab er et højtteknologisk værksted hvor man kan blive introduceret for og få hjælp til div teknologiske værktøjer som fx 3D-printere, lasercuttere og pulverprintere.

IMG_6731Jeg er dybt fascineret af hvad der kan lade sig gøre på en computer og størstedelen er for mig helt uforklarligt – det er de VILDESTE ting der kan lade sig gøre.

IMG_6724

Arbejdet med de forskellige maskiner sker over en computer og det er i det, at jeg ser, håndværket ligger. Man skal kunne mestre sit værktøj og ikke mindst forstå det 3-dimisionele rum som sin arbejdsplads.

IMG_6741Jeg er ikke helt fremmed ved en computer men når det kommer til 3-dimisionel tænkning besidder jeg slet, slet ikke de kompetencer min søn på bare 6 år har. Han har en helt anden forståelse for 3-dimisioneltænkning end jeg har. Der sidder en masse dygtige håndværkere ude i landets skoler som med de rigtige værktøjer, og her mener jeg den højteknologiske af slagsen, ville kunne blomstre.

IMG_6751Jeg, personligt, forsøger at værne om de gamle håndværk og sætter selv en dyd i at kunne dem og forstå dem men det forstærker kun min lyst og iver efter at finde ud af hvad mere man kan. Den højteknologiske verden kan tilføje det traditionelle håndværk et boost og en fornyelse som kan fange og udfordre de kommende generationer.

Jeg er nysgerig på hvad det traditionelle og det højteknologiske kan sammen og tror det er et sted der imellem at jeg vil dykke ned til min kommende eksamen i Håndværk og Design som jeg læser som specialiseringmodul.