I denne uges #torsdagtutorial har jeg har hjulpet naturen lidt på vej mens vi venter på at foråret for alvor slår igennem og alting springer ud i fuld flor.  Jeg har hjulpet en gren med at springe ud ved hjælp af bla. et gammelt atlas og en limpistol.

Blomstergrenen er et tilgængeligt projekt der vil pynte og skabe stemning i en hver vindueskarm eller på et veldækket bord til årets påskefrokost.

Du skal bruge:

En side fra et gammelt atlas, eller andet farvet papir

Papir og blyant

Saks

Limpistol

En gren, hvor stor den skal være er helt op til udøverens tålmodighed. Den vist på billedet måler ca 30 cm.
IMG_9106

Sådan gør du:

Lav to skabeloner i to størrelser. Slå et vinkelret kryds på et stykke papir og tegn ‘hjertebuer’ over hver hjørne. Klip skabelonen ud og tegn den over på det farvede papir. Jeg har brugt en side fra et gammelt atlas og har så vidt det var muligt vendt blomsterne med ‘havet’ ud.

Klip blomsterne ud og fold dem efter krydset så de får lidt 3d effekt. Til den viste gren har jeg klippet 15 blomster i hver størrelse. Klip ca 15 blade ud af grønne områder på atlaset.

Lim blomster og blade jævnt men tilfældigt på med en limpistol.

IMG_9099