Sommetider falder ideer, ambitioner og kemi bare i hak og det kan udvikle sig til enormt spændene processor og samarbejde. Jeg er ret vild med den dynamik der opstår når man samarbjede på tværs af faggruppe – et andet eksempel på et sådan samarbejde kan du læse om i indlægget med de hæklede is.

Sidste år i december var jeg med på Julemarkedet På Stationen i Sorø. Her introducerede arrangøren My min My mig for en dygtig dame med ordene; ‘Det her er Nadia, I skal lave en bog sammen’, hvor hun efterfølgende vendte om på hælene og gik sin vej. 

Der stod vi så, som to vidt fremmede med en meget larmende stilhed imellem os. Stilheden varede dog kun ganske kort og siden har vi delt tonsvis af ideer og tanker.

Den dygtige dame er den fynske tegner Nadia Staldgaard.

Sammen har vi det seneste år arbejdet intensivt sammen om et projekt på vi kalder @garnstreger. Et finurligt projekt der kombinere de skønneste illustrationer og kærligheden til det gamle håndværk.

Og ja, My min My havde helt ret, vi skulle lave en bog sammen og den er lige på trapperne !

Jeg er meget taknemmelig for at møde dygtige folk der sætter pris på det jeg kan og glæder mig helt enormt til at vi på dette års julemarked i Sorø for alvor kan vise frem hvad vi i @garnstreger har arbejdet med.