Så er det #torsdagstutorial tid og denne gang i påskens tegn. Traditionerne omkring påsken i vores familie består i stor stil af gækkebreve og en eller anden afskygning af æg. Jeg vil i denne #torsdagstutorial give et bud på hvordan man kan forene de to traditioner.

Du skal bruge:

Hønseæg

En stoppenål

Små runde stickers

Vandmaling

Saks og papir

IMG_8851_Fotor_Collage

Sådan gør du:

Start med at puste ægget. Der findes mange måder at gøre det på (fx denne guide) men fælles for dem er at man skal huske at skolde ægget inden.

Når ægget er pustet, skyllet igennem og tørt sættes stickers på. Mal med vandmalingen over hele ægget og fjern stickers igen når malingen er tør.

Klip et lille gækkebrev på ca 3 x 3 cm, rul det sammen og stik det ind i hullet i bunden af ægget.

Pak evt ægget i en lille kasse klædt med silkepapir.

Modtageren skal knække ægget for at få gækkebrevet ud og så skal der ellers gættes løs.

IMG_8870

Vi har vores egne høns som til tider ligger æg med de fineste skaler. Nogle af dem er så dekorative at det ville være sund at male dem over.

IMG_8879

IMG_8881

Skriv evt en lille gåde om at modtageren finder navnet på afsender inde i ægget.

Vores æg er pakket og ligger klar til at blive afleveret til modtagerne.