Denne uges undervisning bød på besøg af to grønlandske studerende. To unge mænd der læser et søster-fag til den danske folkeskoles ‘håndværk og design’.

De var i Danmark for at tage en eksamen og efterfølgende rejse videre til Uganda på studietur. What!! Jep, studietur til Uganda. Man skulle vist have læst i Grønland og ikke på sydsjælland.

Udover at være søde, flinke, rare, almindelige, unge mænd var de her to gutter pisse dygtige håndværkere. Om det er en grønlands tradition og forståelse for håndværk der har gjort forskellen aner jeg ikke men de slog benene væk under mig. De to gutter besidder en unik fornemmelse og æstetik.

IMG_7526

foto-5

Den ene gut har oprettet Eriagisaq som er grønlands for: noget man nødig vil miste. Han arbejder i traditionelle grønlandske materialer og ønsker at fasthole og videregive traditionelt grønlandsk håndværk.

En fantastisk tanke som fik mig til at spekulere over hvilke traditionelt dansk håndværk der er bevaringsværdigt?