Transfers er papir der kan printes på og efterfølgende stryges på tekstiler. Har du ikke kendskab til transfers kan du se en guide HER.
Jeg har tidligere brugt strygepapiret i forskellige sammenhæng og har aldrig haft problemer med det, men i dag til dagens undervisning gik alt tænkeligt galt.
Opgaven lød på at prøve strygepapiret af og forsøge om det vil fæstne på forskellige materialer.

Vores underviser havde på forhånd printet nogle ark men de ville ikke fæste da de blev strøget. Vi forsøgte gentagende gange men uden held – motivet ville ikke slippe papiret.

Efter gentagende forsøg fandt vi ud af at det var transfers til mørke tekstiler og derfor skal bruges efter samme princip som et klistermærke. Altså ‘bagsiden ‘ skal fjernes og motivet placeres med forsiden/motivsiden op.
Transfer til lyse tekstiler er mere gennemsigtig og skal stryges med motivsiden ned af, hvilket også betyder at motivet skal spejlvendes inden det printes.

Transfers kan fæstne på mange forskelige materialer som lærred, træ og læder. Det kan også godt fæstned på kunststoffer men det er her vigtigt at være obs på at strygejernet ikke bliver for varm og resultatet bliver kluntet og plastik’agtigt’.