Den første af de to æsker jeg har valgt at prøve kræfter med er den i det hårde materiale. Jeg er udpræget tekstil-freak og et hårdt materiale som træ er temmelig fremmed land.
Jeg har erfaret at matematik er en stor del af det at arbejde med træ som materiale. Når jeg arbejder i tekstiler er jeg også bevidst om vinkler, samlinger, udtagninger mm, men i træet som materiale er skaden bare sket hvis man laver en fejl og kan ikke rettes til på samme måde som de bløde materiale.
Matematik er ikke min stærkeste side og jeg havde stor gavn af mine skitser. Efterfølgende har jeg erfaret at jeg nok skulle have bygget en mockup, altså en model i pap eller lign, da jeg på trods af skitsen ikke kunne få vinklerne til at passe sammen og måtte lave en anden type samlinger end først antaget.

Med arbejdet med træ følger også en en masse store maskiner. Det var lidt med præaentationsangt at jeg kastede mig over disse voldsomme monstre. En rundsav er trods alt lidt mere voldsom end en symaskine og tænk engang at man rent faktisk godt kan bruge en fuksvans forkert.

Den store maskinpark er ikke noget elever i folkeskolen skal være en del af men der ligger et stort forarbejde for den professinelle før træet er klar til at eleverne kan arbejde med det.

Den hårde æske er godt igang, på trods af start vanskeligheder og indlæring af nye teknikker.